Byrenovering af Zevenaar giver færre oversvømmelser

Rockflow case, 2018

Siden 2015 har der været gang i en større byrenovering af Zonnemaat-kvarteret (Zevenaar, Holland). Ud over ny vej- og flisebelægning samt etablering af flere grønne områder omfatter arbejdet også et anlæg, der skal fungere som en kæmpestor svamp – eller rettere et Rockflow-vandhåndteringssystem. Systemet, som ligger under jorden, opsamler regnvand og lader det derefter langsomt sive tilbage i jorden, så det bliver nemmere at håndtere regnvandet.

watermanagement, system, rockflow, zevenaar, flood, planting, lapinus

En stor del af renoveringsarbejdet er koncentreret omkring det offentligt tilgængelige område ved Zonnemaats supermarked, Jumbo, og en lokal snackbar. Der er kommet flere parkeringspladser i området for at imødekomme efterspørgslen. Samtidig kontrolleres trafikhastighed og -mængde ved at indsnævre de tilstødende veje. Der er lagt ny asfalt og belægning overalt og etableret betonkanter.

Vi ved dog også alle, at jo mere vej- og flisebelægning, der er, desto sværere bliver det for regnvandet at løbe tilbage i jorden, især på parkeringspladser, der er udsat for større jordkomprimering på grund af de tunge køretøjer, der holder parkeret. Det er især en udfordring her på parkeringsområdet ved supermarkedet og snackbaren. Et naturligt højt grundvandsspejl har flyttet sig fra det omkringliggende område og bevirker, at parkeringspladser og adgangsforhold er hårdt ramt af overfladevand. Derfor har man etableret et Rockflow-vandhånderingssystem rundt om disse områder. Systemet, der består af 100 % genanvendeligt stenuld, er placeret under parkeringspladsen ved Jumbo-supermarkedet. Systemet bruges til effektivt at opbevare regnvand under jorden i forbindelse med uvejr med kraftig regn. Når regnvandet er blevet opsamlet, lader systemet det sive ud i undergrunden igen. Grundvandet genopfyldes dermed på en naturlig måde, frem for at kloaknettet bliver overbelastet. Her måler opsamlingsbufferen 12 x 28,8 m og har en højde på 0,5 m. Systemet er udstyret med sensorer, der måler og overvåger driften af systemet.

Zevenaar, Holland

Projektplacering

Anders Sogaard Denmark Lapinus Rockflow Civil

Anders Søgaard

Area Manager DK | Lokal klimatilpasning,
Lapinus