Amsterdam bliver regntæt med Rockflow

Rockflow case, 2018

De tørre perioder bliver tørrere, og de våde perioder bliver vådere. Det er, sagt meget enkelt, de forandringer, mennesket og naturen oplever som følge af klimaforandringerne. I byerne betyder det, at kraftige regnskyl kan medføre gener i form af oversvømmede gader og kældre, og da regnvandet bortledes via kloaknettet direkte til overfladevandet, kan der også opstå gener, fordi vandspejlet stiger for hurtigt eller for meget.

watermanagement, system, amsterdam, rainproof, rockflow, climate, lapinus

Udfordringer og særlige forhold

Amsterdam kommune og byens vandværksselskab, Waternet, har lanceret platformen ‘Amsterdam Rainproof’ med det formål at gøre Amsterdam modstandsdygtig over for de stadigt hyppigere skybrud. Waternet er bl.a. ansvarlig for håndtering af regn- og spildevand i Amsterdam.

Klimasikring af byen var desuden en af udfordringerne i et projekt med titlen ‘Boligbyggeri til særlige grupper’ i Amsterdam. I dette projekt er Iv-Infra (rådgivende ingeniørfirma) ansvarlig for den tekniske byggemodning af forskellige lokaliteter inden for kommunegrænsen, hvor der skal opføres boligområder over en periode på højst 10 år. Lokationerne udgør hver især et projekt, hvor Iv-Infra afstemmer udformningen nøje med bl.a. kommunen, forsyningsselskaberne, boligandelsselskaberne samt de entreprenørvirksomheder, som står henholdsvis for de midlertidige boliger og indretning af de offentlige arealer.

Derudover byder hver lokation på sine egne udfordringer og særlige forhold. På lokationen ‘Kruislaan’ – en tidligere fodboldbane, som tilhører fodboldklubben Zeeburgia – har det f.eks. været en udfordring at finde en løsning, som kunne kompensere for den stigende mængde tagoverflader og befæstede arealer. På grund af denne stigning kan vandet ikke længere sive ned i jorden, hvilket kan føre til oversvømmelser eller overbelastning af overfladevands- og kloaksystemet. Derfor har Waternet valgt som kompensation at etablere mindst 70 m3 regnvandsmagasinering for hver 1.000 m2 øgning af det befæstede areal. Dette krav er noget strengere end den retningsgivende 10-årsregn, som ifølge den hollandske vejledning for kloakering statistisk set forekommer hvert 10. år. Årsagen er, at Waternet vil implementere robuste faciliteter og foranstaltninger i byen, som er fremtids- og klimasikrede.

Amsterdam, Holland

Projektplacering

Stedet, hvor projektet finder sted, er bydelen Watergraafsmeer i Amsterdam. Den er bygget på tidligere marskland, som blev indvundet i 1629. Her består jorden hovedsagelig af ler og tørv under et opfyldningslag af sand. Dette øverste lag er afgørende for jordens infiltreringskapacitet. På baggrund af målinger fra Waternets netværk af pejlerør og hydromorfologiske profilegenskaber (rust- og reduktionspletter) fundet ved en tidligere undersøgelse bestemte man den gennemsnitlige grundvandsstand samt den gennemsnitlige højeste og laveste grundvandsstand. Ud over disse oplysninger udgjorde det disponible areal inden for projektrammen og vandstanden i de omgivende vandveje de vigtigste baggrundsoplysninger for en undersøgelse af de forskellige muligheder for regnvandsopsamling.

Underjordisk løsning

Iv-Infra så på forskellige løsningsmuligheder, og ved hver mulighed var der fordele og ulemper i forhold til forskellige faktorer som f.eks. arealforbrug, omkostninger, vedligeholdelse og kompleksitet. Det begrænsede areal betød, at overjordisk regnvandsopsamling eller en øgning af overfladevandet ikke var en mulighed. En vandgennemtrængelig belægning ville kræve for meget vedligeholdelse, og opsamling og midlertidig oplagring af vand på bygningens tag ville ikke være økonomisk rentabelt, da det ville kræve for stor tilpasning af de midlertidige boliger. Løsningen måtte derfor findes under jorden. I sidste ende faldt valget på et underjordisk bufferanlæg, hvor vandet infiltreres i jorden. Det var det mest hensigtsmæssige system i betragtning af den nødvendige kapacitet samt grundvandsstanden.

Robust og fremtidssikker løsning

Ud over at gøre byen ‘rainproof’ står bæredygtighed også højt på dagsordenen i Amsterdam. Derfor skulle det underjordiske anlæg være bæredygtigt fremstillet og helst være 100 % genanvendeligt efter en 10-årig periode i henhold til Cradle to Cradle-princippet. Disse krav opfyldte Rockflow regnvandshåndteringssystem til fulde. Systemet består af bæredygtige stenuldselementer med en meget høj absorberingsevne og oplagringskapacitet. Stenuld er et naturmateriale fremstillet af basalt, som fremstilles på bæredygtig vis. Det er desuden 100 % genanvendeligt.

Den store fordel i forhold til traditionelle kassettesystemer af plast eller beton er, at Rockflow-systemet nemt kan tilpasses. Hvis man senere for eksempel beslutter, at man vil grave et hul for at plante et træ i bygningens gårdhave, hvo bufferanlægget er etableret, så er det intet problem. Selv om man fjerner en del af stenulden, forbliver systemet som helhed intakt, blot med en lidt mindre kapacitet. Der kan også trækkes kabler igennem systemet, hvis der er behov for det. Havde man valgt et kassettesystem, ville der med stor sandsynlighedopstå utætheder, som ville medføre udledning og eventuelle nedsynkninger. Rockflow systemet er en robust, fremtidssikret løsning, uanset hvilke eksisterende planer der måtte være, og hvilke der måtte komme i fremtiden. Desuden vejer elementerne meget lidt og er nemme at installere. Og selv om elementerne er lette, kan de med den rigtige overdækning holde til svær belastning. I Kruislaan-projektet anlægges en gårdhave oven på stenuldselementerne. Her er der ikke tale om kraftig belastning, og derfor kan man nøjes med et dæklag af jord på mellem 30 og 50 cm.

Rockflow Systemet

Via et rørledningssystem ledes vandet fra forskellige afløb og kanaler ned i den underste del af stenuldselementerne. I takt med at hulrummet mellem stenuldsfibrene fyldes med vand nedefra, fortrænges luften i den øverste del gennem udluftningskanaler. Ifølge leverandøren kan elementerne på få minutter optage en mængde vand, der svarer til ca. 95 % af deres volumen, selv ved et lavt tryk. Det skyldes bl.a. vandets gennemløbshastighed i stenuldselementerne, som er ca. 200 meter om dagen. Systemet kan udformes, så det tømmes fuldstændigt på 24 timer og dermed er klar til næste regnskyl.

Et pilotprojekt

Da dette er det første Rockflow system, der anvendes i Amsterdam, betragtes det som et pilotprojekt. Selv om man i Holland endnu ikke kan trække på flerårige erfaringer med lignende systemer, var projektleder Cees Voorburg og geohydrolog Baukje Dijkstra fra Amsterdam kommunes ingeniørvirksomhed alligevel overbevist om produktets og systemets fordele. Ikke mindst fordi man i områder med en intensiv arealudnyttelse er nødt til at finde metoder til at kombinere forskellige brugsfunktioner – i dette tilfælde vandmagasinering og en gårdhave.

Anders Sogaard Denmark Lapinus Rockflow Civil

Anders Søgaard

Area Manager DK | Lokal klimatilpasning,
Lapinus